Intro (episode 1)Introduktion, forord og prolog
Gretes families historie har været med til at vække hendes interesse for psykiatri og vilkårene for udsatte mennesker i samfundet.
Bruges til oprettelse af kasser i Lydbogsgrid
Gretes families historie har været med til at vække hendes interesse for psykiatri og vilkårene for udsatte mennesker i samfundet.
Samfundet inkluderer i alt for lav grad mennesker med sociale og psykiske udfordringer. Nu skal vi gøre dem til borgere i samfundet.
Noget værre lort. Cirka sådan kunne Janne opsummere sin tilværelse indtil videre, da hun flyttede ind på et af Granhøjens botilbud. Hvad skulle hun dog i Odsherred?
Grete ser mere sig selv om social entreprenør end iværksætter. Men intet har stået stille, siden hun og hendes mand startede deres første botilbud i familiens stue i 1985.
Efter fem års pædagogisk arbejde med masser udfordringer er Grete og Torsten tæt på at give op. Ind kom det narrative perspektiv, som stadig er en grundpille i behandlingen i hele koncernen i dag.
Zap! Som et lyn slog panikangsten ned i Joachim og forvandlede verden omkring ham til én stor trussel. I dag har han en stor tro på, at alt nok skal lykkes for ham stille og roligt.
Noget af det vigtigste, man skal turde som behandlingsinstitution, er at give slip. Vi skal ikke kontrollere vores borgere 24/7, ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, ikke styre deres liv.
Man kan kvæle beboernes udvikling i omsorg, mener Grete. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at medarbejderne slet ikke skal vise omsorg. Det skal bare være af den rigtige slags,
Helle havde et mangeårigt misbrug af hash og andre stoffer, og morens død fik det til at ramle fuldstændig. En personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere.
For Grete og Torsten var det et spørgsmål om sund fornuft, der virkede. Efterhånden som de fik flere beboere, byggede de også flere muligheder for beskæftigelse på.