Løvdalens redaktion

Løvdalens redaktion står for den borgerdrevne blog ”Koglen”, hvor borgere i beskæftigelse fortæller om stort og småt fra deres liv og hverdag. Udover at lave indlæg på bloggen, udgiver redaktionen også en fysisk udgave af Koglen fire gange årligt.

På Løvdalens redaktion er der plads til, at beboerne kan fordybe sig i netop det, der optager dem, og derfor er det ikke kun tekst der udkommer på bloggen men også indlæg med digte, kunstværker eller andre kreative indslag. På redaktionen er man en del af et fællesskab, hvor alle bidrager med det de er gode til. Og det giver succesoplevelser at kunne se og dele det færdige produkt, der kommer ud af ens arbejde.

“Jeg kommer på redaktionen, fordi det er interessant, hyggeligt og spændende”

Gabriel

Mød redaktionen

I Løvdalens redaktion er der plads til alle, og herunder kan du møde dem der er en del af redaktionen.

Gabriel

Jeg er Gabriel og jeg bor på Nykøbing Sjælland.

Mine interesser er videospil, lytte til musik på YouTube, hvile mig i min seng, se film og være sammen med vennerne. Jeg kommer her på Livet På Granhøjen fordi at jeg synes godt om at være her, lave historie og interviewe mennesker. Hver tirsdag og torsdag er jeg hos Henrik på Musikfabrikken. Her laver jeg musik og for tiden skriver jeg på et manuskript.

Jan

Hej, jeg hedder Jan.

I min fritid, interesser jeg mig for; dvd’er, cd’er og bøger, og jeg går tit på biblioteket og låner de nævnte ting. Derudover har jeg også stor interesse for Zippolightere.

Jeg arbejder på Fyrrehus som vicevært 4 dage om ugen, med en afstikker mandag formiddag, hvor jeg arbejder på Løvdalens redaktion, og om eftermiddagen som vicevært.

Jeg kan godt lide at skrive artikler, og finde billeder og jeg er rigtig glad for mit arbejde som vicevært fordi jeg laver forskellige ting, bl.a. at rive blade sammen om efteråret og fjerne ukrudt om sommeren. Jeg har også arbejdet sammen med Mark, og hjulpet ham med at skrue stole op på væggen som en slags knager til jakker.

Simon

Jeg er Simon. Jeg trives i det boglige og har knækket koden til det sande liv. Min tilgang til tilværelsen er, at være sandfærdigheds-opfyldende og dybdegående i mit livsvirke.

Jeg er seriøs og har nærende interesser og kan godt lide at dygtiggøre mig indenfor det sproglige.

Jeg har oparbejdet en indgående indsigt i mystik, ædelsten og diverse okkulte videnskaber.

Min redaktionelle post muliggør at jeg kan udtrykke det jeg har på sinde.

Brian

Jeg hedder Brian og jeg bor på Granhøjen. Jeg kan rigtig godt lide at komme på redaktionen sammen med Gabriel, det er godt at komme ud ad døren og opleve noget andet. Derhjemme kan jeg godt li at se tv sammen med min ven og så holder jeg meget af turer ud i den blå.

Thomas

Tekst på vej

Seneste indlæg fra LPG

Præsentation af beskæftigelsestilbud

Løvdalens redaktion er en af mange beskæftigelsesmuligheder i Løvdalen. I vores beskæftigelsesbrochurer kan du se og læse mere om de områder, Løvdalen tilbyder beskæftigelse indenfor.

FØLG OS

© 2023 - Gran Recovery and Health

En del af Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 350 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.