Her på siden vil vi gerne give en overordnet gennemgang af, hvordan vi i Gran Recovery and Health arbejder med det systemiske og det narrative. Det vil blive overordnet, fordi vi selvfølgelig ikke kan give en fyldestgørende gennemgang af to så store teorier her. Men vi vil også referere til nogle af de dygtigste teoretikere og praktikere på feltet, så det er muligt selv at læse videre. Og begreberne er selvfølgelig heller ikke statiske. Vi bliver stadig klogere og bør fortsætte med at dygtiggøre os. Det er en af grundene til, at medarbejderne i Gran Recovery and Health har mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for området igennem vores systemiske og narrative uddannelse.
Det systemiske: Vi er påvirket af og påvirker vores omverden
Kort og godt siger den systemiske tilgang, at intet menneske eksisterer isoleret fra sin omverden. Vi er alle en del af mange forskellige systemer og kredsløb, der også er i relation til hinanden: i familien, på arbejdspladsen og i samfundet. Vi tænker og handler ud fra logikker, som giver – eller en gang har givet – mening, i forhold til at agere i systemer på bestemte måder. Vores tanker og handlinger er altså påvirket af den kontekst, vi er i, og det er nødvendigt at kigge på den kontekst, for at forstå hvordan og hvorfor handlinger og tankemønstre giver mening.
At arbejde systemisk betyder, at vi inddrager og samarbejder med beboer, borger eller patient om at formulere mål og drømme for et recovery-forløb. Det er vigtigt, både fordi man selv bedst ved og kan mærke, hvad der er meningsfuldt for en selv, og fordi vi mener, at de bedste forudsætninger for at arbejde hen mod sine mål, er, når man oplever, at de er meningsfulde.
I den systemiske tilgang forsøger vi altså at forstå en adfærd ud fra den kontekst, hvor den giver mening. Selv når – eller måske særligt når – vi oplever en adfærd, der går stik imod de håb og drømme, et menneske ellers har givet udtryk for. For at kunne stille reflekterende spørgsmål i situationen er vi nødt til at forstå, hvor den adfærd kommer fra. Vi skal altså forstå, hvilke erfaringer der ligger til grund for, og hvilke oplevelser der har gjort, at den adfærd, der i dag spænder ben, den engang har givet mening. Den har været en mestringsstrategi. Når vi finder forbindelsen, kan vi sammen finde strategier, der er mere hensigtsmæssige i forhold til at leve det ønskede liv.
Med andre ord betyder det, at vi både kigger på den hverdag, der er lige nu, og ikke mindst den hverdag, man drømmer om at have. Vi er altså optaget af mere end den eller de udfordringer, som ligger til grund for en indskrivning i et af vores tilbud – vi er optagede af det hele menneske.
Og her er en del af svaret på, hvad vi mener, når vi siger, at vi tilbyder helhedsorienteret psykiatri. Vi symptombehandler ikke bare. Vi kigger på det hele menneskes hele liv. Alle systemerne sammen. Konkret kan man for eksempel se det i de forløb, vi tilbyder beboere i Granhøjens botilbud under servicelovens §§ 107 og 108. Her vil et forløb altid bestå af både botilbud, behandling og beskæftigelse. Hver del er deres eget system, og alle delene hænger sammen som, og i, et større system.
Med systemisk teori og metode som udgangspunkt har vi også brug for værktøjer til at understøtte de positive forandringer. Ét af de værktøjer finder vi i den narrative tilgang.
Det narrative: Der er altid flere historier
Den narrative tilgang handler overordnet om, hvad det er for nogle fortællinger, man bærer rundt på om sig selv. Og så handler det for os om, hvordan vi som professionelle kan være med til at give fokus til flere eller nye perspektiver på den enkeltes livshistorier. Det betyder, at vi både i den måde, vi taler med og om hinanden, forsøger at være med til at indgyde håb og succesoplevelser.
Man kan sige, at den narrative tilgang understøtter, at vi bliver opmærksomme på nye perspektiver på vores livshistorier – og dermed nye fortællinger om os selv. De historier, vi fortæller om os selv, er nemlig afgørende for de handlinger, vi har til rådighed. Og det er afgørende for et recovery-forløb at have flere fortællinger om sig selv at trække på og at blive opmærksom på selv de små positive forandringer i ens eget liv.
Men det er mere end det. For både i det systemiske og det narrative gælder det, at vi ser problemer som adskilt fra mennesket. Det manifesterer sig særligt i sproget og dermed måden at tale på – og i forlængelse af det måden at tænke på. Det kaldes også at eksternalisere. At arbejde eksternaliserende betyder, at vi ser udfordringer som adskilt fra mennesket – altså at man f.eks. ikke er angst, men er ramt af eller har angst. Angsten – eller en anden udfordring – har sit eget liv og forsøger at beskytte os mod noget ud fra den logik. Det kan komme til udtryk på måder, der gør det svært at have det liv, vi ønsker os og drømmer om.
Når vi arbejder narrativt, kan vi tale om angsten som adskilt fra os og dermed undersøge, netop hvordan den besværliggør, at vi kan leve det liv vi ønsker. Samtidig kan vi bringe fokus til de tidspunkter, hvor vi bevæger os i retning af vores ønskede liv, og stille og roligt understøtte, at man opbygger nye selvfortællinger.
Når vi arbejder systemisk og narrativt, arbejder vi altså ud fra at skabe mening og agenthed hos den enkelte. Agenthed betyder at vi oplever at have indflydelse på vores eget liv, og at vi føler vi selv kan gøre noget for at bevæge os i retning af det liv vi ønsker. Som fagpersonale, tager vi udgangspunkt i de håb og drømme, man har eller havde engang. Dem kan man så genopdage og bruge som motivation for at træffe mere hensigtsmæssige valg for sig selv.
Det systemiske og det narrative udgør ikke hele værktøjskassen, vi arbejder med, men i det systemiske og narrative ligger der et menneskesyn og en måde at omgås hinanden på, som er fundamental for vores øvrige tilgange og metoder. Det er det fundament, vi står på i hele koncernen, og det udgangspunkt, som vi udvikler nye og eksisterende tiltag baseret på. Så vi kan have fokus på at skabe en bedre psykiatri.
Podcast om det systemiske og det narrative
I Gran Recovery and Health producerer og udgiver vi vores egen podcast, og i foråret 2021 udgav vi en episode om netop det systemiske og det narrative. Det bliver introduceret, gennemgået og eksemplificeret af Sanne Ferdinandsen, som er chef for personale og drift i Granhøjens botilbud.
Kom med indenfor på et af vores botilbud
Hvis du selv har lyst til at læse mere, kan vi anbefale følgende litteratur:
- Morgan, ’Narrative samtaler’, På dansk ved gren. Hans Reitzels Forlag, 2005
- White, ’Kort over Narrative Landskaber’, på dansk ved O. Thornye. Hans Reitzels Forlag, 2007
- Monk et al., ‘Narrativ terapi i praksis: Håbets arkæologi’, på dansk ved B. Nake, Akademisk Forlag, 2007
- Schilling, ‘Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle der anvender supervision’, Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 2. udgave
- Dall og S. Hansen, ’Slip anerkendelsen løs’, Forlaget Frydenlund, 2001
- B. Pearce, ’Kommunikation og skabelsen af sociale verdener’, Dansk Psykologisk Forlag, 2007