40 år med tradition og innovation
Gran Recovery and Health fejrer 40-års jubilæum – Hvad der startede som et enkelt botilbud med en håndfuld medarbejdere, er i dag en specialpsykiatrisk virksomhed med mere end 400 medarbejdere, der årligt støtter over 600 borgere, beboere og patienter.

I anledningen af 40-års jubilæet i år, har vi fokus på tradition og innovation i Gran Recovery and Health. Vi har f.eks. tradition for at hylde medarbejderne på den årlige M-dag (medarbejderdag). Det er blot ét af flere årligt tilbagevendende arrangementer, som samler medarbejdere, borgere, beboere og patienter.
Der var tæt pakket på Hotel du Vest torsdag den 30. januar, da Gran Recovery and Health skød det nye år og vores 40-års jubilæum i gang med en hyggelig nytårskur for beboere, borgere, patienter og medarbejdere. Arrangementet var det første i en række af markeringer i 2025, som alle har til formål at fejre denne særlige milepæl med alle, som på den ene eller anden måde har været involveret i vores virke gennem de seneste 40 år.