Specialpsykiatrisk Podcast
Interviews og viden om specialpsykiatriske emner på voksenområdet. Præsenteret af koncernen Gran Recovery and Health, der har 38 års erfaring på området.
Vi kommer omkring borderline og behandlingsdomme, skizofreni og den narrative tilgang – og mange andre emner, der er relevante for dig, der skal arbejde med det, eller på anden måde er i berøring med eller har interesse for psykiatriske spørgsmål.
Socialpædagog – kend dit job
Dilemmaer og udfordringer fra og spændende spørgsmål om arbejdet med det socialfaglige område.
Vi zoomer blandt andet ind på grundlæggende arbejdsglæde, det at være mand i branchen, natarbejde og mange andre emner, som kan være med til at belyse lige de aspekter af arbejdet, som enten tiltaler dig eller får dig til at tvivle.
Podcasten begynder at udkomme i 2024.
Omsorg gør det ikke alene – lydbog
Direktøren i Gran Recovery and Health, Grete Mikkelsen, giver i denne bog sit bud på, hvordan vi kan skabe beskæftigelse og behandling, der bygger på ligeværd, samarbejde og fællesskab.
Hun mener, der er brug for, at vi som samfund forholder os kritisk til den omsorgskultur, som dominerer store dele af socialsektoren i dag. Vi skal samarbejde med borgerne og få dem tilbage i fællesskabet frem for at isolere og leve livet for dem.