Virksomheden, der ligger bag koncernadministrationen, hedder egentlig IS Kilden, men vi kalder det altså bare koncernadministration, for det er jo det, det er. Administrationen startede som selskab allerede i 1996. Der var der kommet flere botilbud til, og beskæftigelsen var kommet godt i gang spredt ud på flere steder. Derfor gav det mening at samle administrationen ét sted. Dengang som nu var og er en samlet administration med til at sikre, at alle de andre virksomheder kan skære ned på administrationsarbejdet og i stedet fokusere på kerneopgaverne.

Driftsfunktioner på tværs af indsatser

I IS Kilden eller koncernadministrationen varetager vi mange af de løbende driftsfunktioner, som skal bruges i alle vores indsatser, og som med fordel kan samles. Det vil sige, at her sidder økonomi, løn og HR. Her sidder IT og kommunikation og marketing. Her sidder jura og forretningsudvikling. Og så har vi nogle store tværgående projekter og indsatser – som for eksempel vores verdensmålsarbejde og vores kvalitetssikring – der også koordineres herfra.

Hvis du vil i kontakt med en af afdelingerne i koncernadministrationen, så gå til vores kontaktside.

Verdensmål

Vi arbejder aktivt med verdensmålene, så vi i endnu højere grad kan bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det gør vi bl.a., når vi indarbejder vores arbejde med verdensmålene i vores organisationsudvikling og dagligdag, og når vi møder vores leverandører med ønsket om, at de også løfter en social, økonomisk og miljømæssig ansvarlig opgave.

En del af noget større

Læs om koncernen og de forskellige virksomheders historie, og se hvordan det hele hænger sammen i vores organisationsdiagram.

Certificeret kvalitetsledelsessystem

Gran Recovery and Health er certificerede af DNV efter den internationale standard ISO 9001: 2015. Dette kvalitetsledelsessystem sikrer en procesorienteret metode ved udvikling, implementering og forbedring af effektiviteten, og det betyder, at den daglige drift styres optimalt og trufne beslutninger altid bliver gennemført korrekt. Granhøjens botilbud var endda det første privatejede botilbud i Danmark, der opnåede den certificering. Med et kvalitetsledelsessystem sikrer vi, at vi lever op til de krav, der stilles i henhold til internationale standarder; de krav, vi stiller os selv, men i særdeles også de krav, der stilles af vores kunder, i forbindelse med de ydelser, vi leverer.

Læs mere om vores certificering.

Se hvordan alle indsatserne og koncernen hænger sammen i vores organisationsdiagram.

Job med mening

Hvis du er kontor- eller kommunikationsuddannet, jurist, økonom eller noget femte relevant for vores administration, og du samtidig godt kan lide, at dit arbejde er med til at gøre en forskel for rigtige mennesker, så er det måske noget for dig med et job hos os? Af og til søger vi kompetente tilføjelser til vores stab, og det gælder selvfølgelig også i resten af koncernen!

FØLG OS

© 2024 - Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 400 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.