Fællesskab kan opstå mange steder: I beskæftigelsen, til fritidsaktiviteter, og når vi udfører huslige pligter sammen. Det sker, når vi arbejder sammen hen imod et fælles mål og mærker, at målet kun nås, hvis alle bidrager med deres forskellige kompetencer. Det giver selvværd, når man oplever, at der er mange opgaver, man kan være med til at løse, og man kommer frem til nye handlemuligheder. Det skaber større selvbevidsthed og gør det muligt at tage mere ansvar.
Fællesskaber bliver bæredygtige, når hvert individ føler medansvar og ejerskab for fællesskabet, og når fællesskabet støtter op og holder hvert individ kørende. Alle kan byde ind til det fælles og er hver især med til at gøre det til det, det er og skal være. På en gang får og giver vi. Det kalde vi social bæredygtighed. Og når det fungerer, bliver der også plads til at tænke på det miljømæssige.
Vi arbejder med de specialpsykiatrisk bæredygtige fællesskaber ud fra otte fokuspunkter, som bliver beskrevet herunder.
Bæredygtighed i specialpsykiatri og fællesskaber
Behandling, der fokuserer på varig forandring
I alle vores indsatser arbejder vi ud fra en systemisk og en narrativ tilgang. I behandlingen betyder det, at vi blandt andet har stort fokus på, hvordan de problemstillinger der gør, at man er i kontakt med os, opleves af personen selv.
For i den oplevelse og medfølgende selvforståelse vil der være knyttet logikker og handlinger, som kan være med til at forværre livskvaliteten hos den enkelte. Derfor, arbejder vi udtalt med at støtte og styrke andre selvfortællinger og narrativer, som også er med til at vise alternative logikker og handlemuligheder.
Idéen er, at vores selvforståelse og vores oplevelse af at indgå i verden på bestemte måder, spiller en afgørende rolle for vores måde at være i verden på. Lige så vigtigt påvirker det glæden ved os selv og livet. Det kan tage tid at støtte sådanne ændringer. Men de bliver mere permanent hos personen, da ændringen bliver koblet sammen i en kæde af logiske hændelsesforløb, og som derfor vil have en permanent indflydelse på personens måde at tænke og handle på.
Fællesskaber, der er helende i sig selv
Når vi arbejder med specialpsykiatrisk bæredygtige fællesskaber, gør vi det ud fra en præmis om ligeværd, uanset baggrund. Vi er nysgerrige og har medarbejdere, der er virkelig gode til at se de forskellige egenskaber, som andre kan byde ind med. Fokus er på talent i stedet for problemstilling, og det giver mulighed for, at alles talenter kan komme i spil. Når det sker, bliver 2+2=5, og vi oplever, at fællesskabet kan være helende i sig selv.
Afdelinger, der drives økonomisk forsvarligt
At drive afdelinger økonomisk forsvarligt kan kun lade sig gøre i fællesskab med medarbejderne. Her er det nemlig en vigtig del, at medarbejdere føler et medansvar ikke kun for beboerne, borgere og patienter, men også for arbejdskulturen og driften på et generelt plan – herunder forbrug af ressourcer.
Når vi i behandlingen flytter fokus fra det den enkeltes problemer, bliver der plads til at have et ligeværdigt samvær. Skyld og skam bliver reduceret, når beboerne mødes i ligeværd, og det har en direkte indflydelse på f.eks. mængden af konflikter.
Denne tilgang påvirker dermed også driften på den måde, at ligeværdigt samvær i sig selv har en deeskalerende effekt på den enkeltes udfordringer. Dermed skal der bruges færre ressourcer på at bibeholde en dagligdag, der er funderet på ligeværd. Dette kan ikke gøres uden kulturbærende og kompetente medarbejdere.
Ledelse, der er involverende og relationel
Lederens opgave er at tage ansvar for og imødekomme beslutninger til alles bedste. Det vil sige, at man har et særligt ansvar for, at alle har forstået deres opgave, og at være kulturbæreren, der går forrest og praktiserer ligeværd i sin ledelsesstil, nedad såvel som opad.
Det kræver et særligt fokus på kommunikation, sprog og samarbejde. For lederens opgave er at sørge for, at alle føler sig hørt set og forstået. Lederen er repræsentant for fællesskabet og skal derfor primært have fokus på, hvad der er godt for fællesskabet.
Det betyder ikke, at den enkelte ikke er vigtig – tværtimod. Den enkelte er en del af fællesskabet, og hvis den enkelte ikke trives, trives fællesskabet heller ikke. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt leder har øje for, at medarbejdere og beboere/borgere/patienter trives i deres samarbejde – og hver for sig.
Fællesskaber, som har et miljømæssigt fokus
Grundlæggende har vi i Gran Recovery and Health den opfattelse i vores fællesskab, at vi alle er en del af noget større, og vi kan ikke adskille os fra andre. For alting hænger sammen; alting er i kontakt med hinanden på et socialt, sprogligt og miljømæssigt niveau. Derfor skal vi selvfølgelig også løfte vores del af opgaven med at forsøge at gøre verden til et bedre sted at være og rydde op efter os.
For at overskue den store opgave det er, har vi valgt at certificere os på udvalgte verdensmål: Vi tager to verdensmål ad gangen og arbejder sammen i hele virksomheden om at løfte opgaven. Det er det, vi mener, når vi siger at vores fællesskab er en del af et større fællesskab; ingen er en ø.
Samarbejdsrelationer, der fokuserer på dialog frem for diskussion
Med tanke på at skabe omgivelser, der understøtter de længerevarende positive forandringer for den enkelte, har vi fokus på, at det også gør sig gældende i vores samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere, såvel som til borgere, beboere og patienter.
Det gør vi ved at være i åben dialog med hinanden frem for diskussioner, der kan skabe misforståelser og fastlåste positioner. Dialog åbnes ved at anerkende den andens synspunkt og prøve at spørge ind til, hvorfor det er sådan. Det kræver tid at være rejsende i andres meningslandskab på en ordentlig måde, og det kræver respekt for de erfaringer, der har skabt det.
Fokus på opgaven og nærværende relationer og involvering
Vores overbevisning er, at mennesker trives bedst, når de er en del af et fællesskab, og de føler sig brugbare i fællesskabet. Mange af vores fællesskaber opstår rundt om forskellige arbejdsopgaver, og vi ved, at de bedst løses med nærværende samarbejdsrelationer og involvering.
Fokus på opgaven er både nødvendig for at få den løst og for at styrke meningen med at være fælles om den. Det kræver altså en åben og ærlig kontakt med hinanden at skabe nærværende relationer, der kan løse opgaver; og det kræver fokus og involvering for, at der kan opstå engagement og fællesskab – på den måde bider processen sig selv i halen og bliver selvforstærkende.
Et fællesskab, der arbejder ud fra et systemisk og narrativt standpunkt
Når måden vi ser og forstår verden på omfatter forståelsen af:
- At alting hænger sammen
- At vi alle er ens og forskellige – vi har ofte mere til fælles, end vi er forskellige
- At ingen er noget uden den anden – identitet er social og derfor altid i bevægelse
- At vi ikke kan skabe noget alene
- At skyld og skam ikke tilhører den enkelte
- At vi er opmærksomme på, at vi er biologiske væsner, der i vores naturlige selvopholdelsesdrift ikke lukker noget ind i vores system, som vi ikke kender i forvejen (autopoiese). Og at det også er sådan for de andre.
Så bliver det muligt at skabe varige forandringer og gode samarbejdsrelationer og fællesskaber.
FN’s verdensmål
Bæredygtighed i Gran Recovery and Health handler som sagt om meget mere end miljøet. Ikke desto mindre spiller det også en stor rolle for os, hvordan vi som virksomhed er med til at skabe en grønnere og mere miljømæssigt bæredygtig verden.
Derfor arbejder vi aktivt med verdensmålene, så vi i endnu højere grad kan bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og arbejder løbende med at udvide og udvikle vores fokusområder.