Uddannelse er afgørende for at være førende
Koncernens 72-årige stifter og direktør, Grete Mikkelsen, har for nylig afsluttet to uddannelser; en bestyrelses- og en lederuddannelse. Grete fortæller her, hvorfor det er nødvendigt, at både hun og medarbejderne bliver ved med at uddanne sig.
Stifter og direktør for Gran Recovery and Health, Grete Mikkelsen, fremviser her hendes seneste to uddannelsesdiplomer.
”I vores virksomhed uddanner medarbejderne sig,” starter Grete, og fortsætter straks med forklaringen for, hvorfor videreuddannelse er vigtigt i Gran Recovery and Health:
”Der bliver stillet stadig større krav til virksomhederne fra myndighedernes side, men samtidig stiller vi også krav til os selv som virksomhed. Vi vil være førende og fremstå professionelle, så det kræver uddannelse. Også for mig personligt.”
”Man uddanner sig hele livet, ledelse er forandring og skal man følge med, så skal man uddanne sig. Det betyder også, man kan indgå i en dialog på et oplyst grundlag,” mener Grete.