Individuelle problemstillinger kræver skræddersyede løsninger – kom med indenfor på Tjørneparken

På Tjørneparken skal beboerne ikke passe ind i en bestemt struktur, her tilrettelægges praksis i forhold til den enkeltes behov og ressourcer. Hver beboer mødes af et kontaktpersonteam, der er tværfagligt sammensat og specialiseret i forhold til den enkeltes problematikker. Det betyder også, at beboerne som minimum altid har én kontaktperson i huset fra morgen til aften. Læs mere om Tjørneparken, kontaktpersonsteams og de miljøterapeutiske rammer, vi tilbyder, her. Lige nu har vi ledige pladser.

Tjørneparken Botilbud er et længerevarende botilbud jf. SEL § 108 placeret centralt i Nørre Asmindrup. Tilbuddet henvender sig til personer mellem 30 og 75 år, som er ramt af autismespektrumsforstyrrelser, forstyrret virkelighedsopfattelse eller personlighedsforstyrrelser. Fælles for disse målgrupper er, at beboeren kan stå over for flere udfordringer, herunder fysiske funktionsnedsættelser og komplekse somatiske problemstillinger. Dog er det den psykiatriske diagnose, der er grundlaget for indskrivning. Tjørneparkens botilbud er døgnbemandet.