”Min tilgang til mennesker har ændret sig”

Morten Petersens tømrerjob hos Gran Recovery and Health er ikke bare et tømrerjob. Det handler lige så meget om at hjælpe de borgere, han har med på arbejde, til at finde deres styrker og opleve succeser. Og netop den dimension har været med til at udvikle ham som menneske.

Morten hørte først om stillingen fra en ven. Nu er der gået 10 år, og Morten har ikke set sig tilbage siden. Læs mere om hvad det er, Morten sætter pris på ved sit job i GRH herunder.  

Det var en ven, der tippede Morten Petersen dengang for ti år siden. På det tidspunkt arbejdede han i et anlægsfirma og drømte om at vende tilbage til sit egentlige fag – tømrerfaget. At jobbet på Granhøjen også betød, at han kunne hjælpe udfordrede borgere, fik ham til at slå til.