Granhøjen har udviklet mig som menneske – både privat og på jobbet

En livsforandrende beslutning. Det kan man kalde det, da Eva Albæk søgte job hos Granhøjen for 15 år siden. Det har været 15 år med stor personlig udvikling. Og udvikling er præcis det, som Granhøjen står for, fortæller Eva Albæk. Både for ansatte, borgere og for virksomheden.

Det var en anden vej, Eva havde forestillet sig, hun skulle, da hun tilbage i 2010 søgte job i Nygårdens Gårdbutik. Men Eva er god til at gribe chancen, når den byder sig, så det gjorde hun også dengang. Læs mere om Eva og hendes arbejds- og udviklingsrejse i Gran Recovery and Health herunder. 

”Jeg var til jobsamtale om mandagen og begyndte om onsdagen. Og selvom jeg nu har været her i 15 år, så tager jeg gerne 15 år mere, fortæller Eva Albæk, der i dag arbejder i sagsbehandlerteamet hos Gran Recovery And Health (GRH) som socialrådgiver.